tirsdag den 17. juni 2014

Chokoladekage med mousse af jordbær og rabarber

Jeg fik inspiration til denne kage fra fantastiske Maja Chocolat, som ahvde lavet en lignende med hindbær 🌸

Jeg lavede dog en anden chokoladebund og en anden smag!

 
Jeg bagte kagen med min dejlige nevø Viktor, som jeg elsker bage og koge med!

Kagen er til 8-10 personer

Bund
100 g god mørk chokolade
100 g smør
100 g sukker
2 æg

Smelt smør og chokolade over vandbad.
Pisk æggeblommerne og halvdelen er sukkeren til en luftig æggesnaps.
Pisk æggehviderne og den resterende sukker til en marengs.
Bland chokoladen i æggesnapsen og vend bagefter forsigtigt æggehviderne i.
Bag i en springform (ca 20 cm) ved 200 grader i 20-30 min - blød, men bagt.
Sæt på køl.

Mousse

100 g vinrabarber
200 g jordbær
1/2 citron (saft og reven skal)
30 g rørsukker
1 stang vanille
3 ark husblads
125 ml piskefløde
125 g skyr eller kvark

Læg husbladsen i blød.
Snit rabarber og del jordbær.
Kom rabarber, jordbær, citron, sukker, vanillekorn og den tomme stang i en gryde. Kog til rabarberen er mør.
Fjern vanillestangen og blend sylten.
Giv blandingen et opkog, tag af varmen og rør husbladsen i.
Sæt på kæl.

Pisk fløden til en let skum og vend skyren i.
Bland den let afkølede frugtsyltetøj i.

Kagen

Løsn chokoladebunden fra springformen - brug evt samme form til at støbe kagen, men læg et stykke lagkagefolie rundt i kanten.
Læg bunden tilbage i formen og hæld moussen over.
Sæt på køl over natten.

Inden servering fjernes form og folie, og kagen pyntes med f.eks. æbleblomster eller vilde roser.



Nyd i dejligt selskab!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar